Hel stegt kylling

Noget der er rigtig lækkert til weekend mad er en hel kylling – og man kan jo servere alt med en hel kylling. Det er jo bare fantasien der setter grænser. Hos os er vi rigtig glade for rodfrugter. Bagte rødbeder og gulerødder eller sødkartoffel mos (som i kan finde i mange af mine opskrifter). Så i denne opskrift tænkte jeg bare at give jer et indblik i hvordan jeg laver selve kyllingen. Det tager lidt tid, men er MINIMALT arbejde – det er mest at det skal planlægges lidt. Men det bedste med denne opskrift er at kyllingen efterfølgende kan plukkes og resterne bruges til en af restemadsopskrifterne for kylling. 2 for one dinner!

Håber jeres familie får mange hyggelige stunder med denne opskrift.

PS: denne opskrift er inspireret af Jamie Oliver.

 

En hel kylling

Ca. 100 g kryddersmør:

Timian

Rosmarin

Salt og pepper

100 g smør

Forvarm ovnen til 225 grader.

Husk at sætte smørret ud om morgenen så det er godt og blødt når du går i gang. Tag ca. 100 g smør og læg det i en skål. Kom lidt salt og pepper på samt nogle hakkede kviste af timian og rosmarin. Bland det hele godt sammen. Vask og gør klar kyllingen – tør den af med køkkenrulle. Smør så kryddersmørret udenpå kyllingen. Se om du kan lure nogle smørklumper ind under skindet ved brystet, ved at gå ind fra maveregionen. Man kan også sno en finger om på overlårene fra samme sted. Men pas på at du ikke ødelægger kyllingen. Resten af smørret smører du inde i kyllingen. Læg den i en ildfast form og smid den i ovnen. Den skal stå 15 minutter ved høj varme – derefter sænkes temperaturen til 160. Lag kyllingen stå i totalt en time. Voila!

kryddersmør

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s